Itella Logistics har fokus på miljøet

For Itella spiller miljøet en stor og afgørende rolle. Hver dag og alle de steder i verden, hvor vi er til stede. Vi passer på vores fælles omgivelser og fælles miljø. Både det nære miljø, som er den hverdag, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere hver dag færdes i. Og det store miljø, som vi alle er en del af – til lands, til vands og i luften.

Itella Logistics har sat ord på miljøet og har formuleret en miljøpolitik. Og den er ikke bare ord på papir, men en integreret del af virksomheden og i organisationen:

  • Itella Logistics opfylder eller ligger foran gældende regler på miljø- og arbejdsområdet.
  • Itella Logistics kommunikerer åbent om virksomhedens miljø- og arbejdsmæssige ansvar.
  • Itella Logistics arbejder løbende på at udbrede kendskabet til de miljømæssige konsekvenser.
  • Itella Logistics samarbejder med kunder, leverandører og medarbejdere om at skabe et bedre miljø.
  • Itella Logistics motiverer medarbejderne til altid at fokusere på miljømæssige forbedringer.

Miljørigtige transporter indgår som en integreret del af vores miljøpolitik, og der sker konstant forbedringer på området. Itella benytter bl.a. i videst muligt omfang kun lastbiler med Euro 2 motorer eller bedre. Vi mindsker til stadighed tomkørsel via øget fokus på udlastningsgraden på bilerne, under hensynstagen til de økonomiske forhold. Vi sikrer, at miljøhensyn bliver vægtet i den samlede vurdering ved indkøb af varer og ydelser, og vi ønsker at beskytte det eksterne miljø og arbejdsmiljøet for virksomhedens medarbejdere på den bedst mulige måde.

Itella Logistics udbyder konkurrencedygtige transportløsninger, der gennem en professionel indsats udføres med stor sikkerhed og mindst mulig miljøbelastning. Gennem et tæt samarbejde med vores vognmænd, bistår Itella Logistics med økonomiske og miljømæssige forbedringer.