Itella er en fast bestanddel af dagliglivet for sine kunder - nu og fremover
Itella er en servicevirksomhed, der styrer kunders informations- og varestrømme. Vi opererer på informations- og materialelogistikmarkedet i Nordeuropa og tilbyder posttjenester i Finland. Som leverandør af landsdækkende posttjenester, partner for virksomhedskunder og arbejdsgiver for flere end 25000 personer opretholder vi daglig kontakt med vores stakeholder-grupper.
Målet: en tilfreds kunde
De fleste af Itellas direkte kunder er virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, men størsteparten af slutbrugerne af vores tjenester er forbrugere, hvis tilfredshed er afgørende for succes for vores virksomhed. Vi leverer virksomhedstjenester under navnet Itella og forbrugertjenester under navnet Posti.
For at levere pålidelige tjenester af høj kvalitet skal vi opføre os ansvarligt over for vores kunder, personale og andre vigtige stakeholders. Vi er meget engagerede i at skabe en bæredygtig udvikling. Vi stræber efter at arbejde ansvarligt i forhold til miljøet, samfundet og vores egne medarbejdere.
Vi sætter pris på en fælles indsats
Vores virksomhedsansvar er baseret på vores fire virksomhedsværdier: Pålidelighed udgør kernen af vores forretning, og kundefokus er altafgørende i en servicevirksomhed. Udvikling og fokus på fornyelse sikrer førsteklasses ekspertise og succes - nu og i tiden fremover. Samarbejde garanterer en god holdånd.
