Kort om Itella
Itella Information A/S er en del af Itella koncernen og er en af Nordens største leverandører af serviceydelser inden for informationslogistik.
I Danmark hjælper Itella Information A/S organisationer med at effektivisere både deres dokument- og informationsprocesser og dermed forbedre deres rentabilitet og konkurrenceevne.
På dokumentsiden modtager vi, digitaliserer, opbevarer (kort tid) og arkiverer (lang tid) samt producerer og forsender dokumenter til modtageren både i papirform og elektronisk. På informationssiden støtter vi kunden ved at effektivisere genfinding og opstilling af vigtig forretningsinformation.
Itella leverer serviceydelser såsom e-faktura, EDI-omstilling, workflow-systemer, scanning, udprint og fysisk og elektronisk arkivering. Koncernen er aktiv i 11 lande i Europa.
